søndag den 15. august 2010

SNÖLEOPARDEN OG BAND ANE TIL STRØM FESTIVAL

I 2008 udgav den århusianske kunstner Jonas Stampe, under det spøjse navn "Snöleoparden" (forklaring følger), det anmelderroste album af samme navn. "Snöleoparden" var en del af en række unge musikere, der bragte legen og det eksperimenterende tilbage på den elektroniske scene, hvilket vækkede nysgerrighed og interesse i det mere vidtfavnene (læs: meget snævre) publikum. På "Snöleoparden" blander Jonas sine værktøjer, og udnytter på den måde alt fra køkkenredskaber til spilledåser og xylofoner, hvilket giver en ganske unik stemning, som kan være svært at slippe, når man først har åbnet op for den. Og navnet... I et kort interview til Mads Brygger, i det fantastiske talkshow Den 11. time på dr2 tilbage i 2009 (hvor også elektronisk eksperimenterende navne som Goodiepal og Mike Sheridan lagde vejen forbi) og , fortalte Jonas, at Sneleoparden var hans ynglingsdyr, og at en norsk speaker i en dyrefilm havde givet inspiration til den alternative stavemåde.

Nå - på onsdag d. 18.08.10 spiller han i Cinemateket på Gothersgade under denne års Strøm Festival (se program). Sammen aften gæster også - Checkpoint 303 (FR/PS), Mapstation (GER), Band Ane (DK) og Tiaz (SE) Cinemateket, så der er rigeligt at komme efter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar